International pandekagedag vinder indpas i Danmark

International pandekagedag

Den internationale pandekagedag falder hvert år den først tirsdag efter fastelavn. Bagved denne gamle tradition ligger der faktisk en rimelig rationel forklaring, men helt ærligt – Hvem har brug for en undskyldning for at spise pandekager? Ja, ikke mig da – Og slet ikke når det er på en ganske almindelig tirsdag når regnen står ned i stænger og temperaturen sniger sig ned på frysepunktet.

Hvorfor fejrer man international pandekagedag?

Man fejrer pandekagedagen fordi det var her hvor man i “gamle dage” begyndte en 40 dages faste frem til påske. I fasten var alle “hvide” ingredienser totalt forbudt, så derfor lavede man pandekager for at få tømt ud i de hvide varer som mel, æg og mælk – Lige netop de ingredienser der bliver brugt i en pandekage. Dagen ligger i øvrigt fast hver år, som den første tirsdag efter fastelavn, og i folkemunde blev den ofte kaldt “hvide tirsdag”.

Det er især i udlandet at dagen har været udbredt, og især de engelsk-talende lande, men her hos Min-sovs.dk er vi da helt klart med på at budskabet skal spredes til Danmark også – For helt ærligt, pandekager på en tirsdag det bliver ikke meget bedre. Du vælger så selv, om det skal være med is, sukker, syltetøj, bananer eller noget helt andet. Mulighederne er i hvert fald mange når vi snakker om fyld til pandekager.

Du kan her på siden finde opskriften på flere forskellige slags pandekager

Hvis du har andre forslag til hvilke pandekager man kan spise på denne dag, så er du velkommen til at smide en kommentar nedenfor.

Se også

Glem ikke “sovsen” til din tapas

Tapas er så meget mere end blot kød, ost og brød. Det der virkelig får …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.