
Et uundværligt køkkenredskab i enhvers bolig, er uden tvivl et sæt ordentlige knive. Knive der både er i stand til at filetere kød, skære grøntsager, brød eller andet der gør kokkereringen nemmere. Hvilke knive man skal vælge at investere i, kan dog være en svær beslutning da både kvalitetsniveauet samt prislejet spænder bredt. I denne artikel har vi dog forsøgt at gøre det nemt, og skabt et overblik over nogle af de bedste på markedet.
Inden man går ud og investerer i et nyt knivsæt, er det en fordel, at have gjort sig nogle overvejelser forinden. Dette indebærer bl.a. hvad man skal bruge knivene til og hvor stort et budget man har. Er man sjældent i køkkenet, er der ingen grund til at investere dyre domme i alverdens forskellige knive til højeste pris. En ordentlig kniv kan dog gøre underværker, og tage madlavningen til helt nye højder. Herligthjem.dk´s liste er en guide til nogle af de bedste og mest anbefalelsesværdige knivsæt.
Køb efter behov
Trives du godt i et køkken, og udfolder ugentligt dine madlavningsegenskaber, kan det være en klar fordel, at investere i et knivsæt af høj kvalitet. Hermed er du garanteret holdbare knive som bevarer sin skarphed mange år frem, og kan bruges igen og igen til at fra at skære til hakke. Blandt nogle af de højest rangerede kvalitetsknive finder du bl.a. mærker som Global, Gastrotools samt Onyx.
Er du derimod sjældent i køkkenet, er det formentlig ikke nødvendigt at investere i de dyreste af de dyreste knive. I stedet findes der mange billigere alternativer, som fortsat er at fin kvalitet. Dette gælder blandt andet knive fra excellent houseware samt øvrige mærker der findes i diverse supermarkeder. Flere steder kan du i dag finde mange billige alternativer, der er et udmærket startudgangspunkt.
Tænk over dit budget
En investering i knive, kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Overvej derfor om du har brug for at købe alle nye knive på en og samme gang, eller om du eventuelt kan købe nogle af dem løbende eller ønske dem i gave. Er man lige flyttet hjemmefra, kan man sagtens begynde med nogle af de mere prisvenlige knivssæt, og derefter senere udskifte og bygge en ny og bedre samling op.
Knivsæt fås ofte i forskellige sæt, hvortil man selv kan bestemme hvor mange man ønsker at købe på én gang. Visse er også mulige at købe enkeltvis, hvilket gør det nemmere selv at selektere hvilke knive man finder nødvendige.
Vælg med omhu
Ikke alle knivsæt er lige så gode som de måske synes udadtil. En fordel er derfor at foretage en grundig informationssøgning, og vælge mærker som i forvejen er højt anbefalet af tidligere eller nuværende brugere af produktet. Blandt nogle af de mest anmelderroste knivsæt finder du bl.a. Fiskars Edge knivsæt, Zwilling Four Star og Victorinox. Markedet bugner af diverse udbydere der tilbyder forskellige mærker og designs, hvorfor det er nemt at fare i vildrede, og træffe det forkerte valg. En ærgerlig investering hvor mange penge kan gå til spilde, hvorfor man bør vælge et knivssæt med omhu uanset om det er til en man holder af, eller sig selv.
Pas på dine knive
Knive holder sjældent for evigt, og dette gør sig særligt gældende hvis man ikke passer ordentlig på dem. Flere knive tåler ikke at komme i opvaskemaskinen da det udover at slide selve bladet, ligeledes forringer dets øvrige kvalitet. Alene af den grund, anbefales det, at man så vidt muligt, vasker sine knive op i hånden. Yderligere bør man overveje at investere i en knivsliber, for hermed at kunne bevare bladets skarphed.