Herremiddag

Intro

En af mine venner havde inviteret til middag, og ikke bare hvilken som helst middag – men en rigtig herremiddag. I ved, en af dem hvor det er tilladt at lufte en vind, bøvse ved bordet, ryge en cigar, og føre sig frem med store armbevægelser.

Vi ville blive seks stykker, så i stedet for at lade min ven stå med hele madlavningen alene, tilbød man selvfølgelig sin hjælp.

Indkøb

Dagen kom, og vi kørte ud for at handle ind. Han havde nogle dage før allerede købt kødet, og det lå allerede nu hjemme i køleskabet i en marinade af rødvin, og andre gode ting og sager. En afpudset oksemørbrad, går man aldrig helt galt i byen med. Men der blev købt ind til ovnstegte timian kartofler, hjemmelavet bearnaise, blancherede grønne bønner med bacon og løg, dertil hjemmelavet hasselbagt hvidløgsflute. Hjemmelavet chokolade fondant til dessert, med is, og en hindbær mos.

Det var desuden bestemt, at hver deltager skulle medbringe en flaske god rødvin, og da jeg er helt novice på området indenfor vin, så gik jeg jo bare op til vinmanden og sagde jeg skulle have en god flaske vin, hvortil hans svar var – i hvilke prisklasse. Nu havde min ven givet oksemørbrad og maden, så jeg ville jo ikke fremstå som en tåbe ved at stå med en flaske vin til 30 kr., så jeg svarede bare 2-300 kr… Det er der hvor min opfattelse af det prisleje, at en god flaske rødvin skulle ligge i. Ja, jeg sagde jeg er totalt novice på området, da vi jo var i et supermarked, og han havde stort set kun en flaske vin i det prisleje.

Jeg endte med at købe den ene flaske, en Campogiovanni Brunello Di Montalcino 2007 til 238 kr. Men nåede da lige at få et hurtigt “vin kursus for dummies”, og selv om det da er interessant, så er det ikke noget der interesserer mig synderligt… Endnu.

Der røg desuden lige et par små opvarmere til, i form af disse små vodka drinks med i kurven. dirty-passion
Vi kom senere hen til at fortryde, at vi ikke lige havde smidt et par stykker mere af disse med i kurven. De var nemlig hurtigt væk, da vi først kom hjem i køkkenet og gik og gjorde klar.

Madlavningen

Men hjem kom vi, og gik som de gode, professionelle amatør kokke som vi jo er, gik vi straks i gang med forberedelserne. Oksemørbraden kom frem for sit skjul i køleskabet, og pyntet med hvidløg, og lidt almindelige skalotteløg i bunden, salt og peber, samt en lille smule vand i bunden. Nu var det meningen, at vi skulle have hjemmelavet bearnaisesovs til,timian-kartofler men da i hvert fald en af os ikke var så vild med bearnaise, og det næsten ville være synd at lade den gode saft fra et så godt stykke kød gå til spilde. Så røg der også lige et skvat rødvin og lidt vand ved siden af, så saften ville blande sig med dette.
Med kødet klar til at ryge i ovnen, gik jeg igang med vores hjemmelavede hasselbagt hvidløgsflute. Dejen i sig selv, er ret nem at have med at gøre, det er først senere, når man skal have flutet ind og ud af ovnen flere gange, at det bliver lidt mere besværligt.

Men med dejen stående til hævning, i første omgang i godt en time, så var det tid til at gå videre med de næste ting.

Kartoflerne

timian-kartofler-stegteKartoflerne blev skyllet, og ordnet – Det var små babykartofler, så det var hurtigt klaret. Et godt trick til at få krydret dine kartofler ordenligt er, at du tager lidt olie i en kop, og så hælder du ellers dine krydderier i. I dette tilfælde blev der brugt timian, lidt oregano og groft peber og groft salt. Bland dine krydderier i koppen, og hæld din kartofler i en stor frysepose. Så hælder du bare olieblandingen ned i posen, sørger for at der kommer lidt luft i posen, og så lukker du den forsvarligt og ryster den godt og grundigt. Så bliver dine kartofler krydret hele vejen rundt, og overskyende olie og krydderier de vil ligge sig i bunden af posen.

Kartofler var det første der røg i ovnen, da de skal have en lille times tid, og kødet kun skal have godt en halv time.

Grønne bønner med bacon og løg

groenne-boenner-med-baconIngen herremiddag uden BACON! Bacon er jo mændenes svar på sko og tasker.
Vi kan ikke leve uden denne vidunderlige spise. Tilberedningen af denne ret er ligetil. Tag et løg og hak det fint. Rist baconen gylden og sprød på panden. Kom løgene ved, og lad dem stege lidt med. Dette kan med fordel sagtens gøres før retten skal serveres. Vi gjorde det tidligt, og lod så bare blandingen med bacon og løg stå. 10 minutter inden maden skulle på bordet, satte vi bacon og løgene i ovnen, for lige at blive varmet op igen. Lige inden maden skulle på bordet, så satte vi bønnerne til at koge, i ganske lidt vand, og en klat smør. De skal ikke koges ud, eller noget andet, vandet skal mere eller mindre bare lige koge, så hældes vandet fra, og bønnerne hældes i et fad, og så bacon og løg ud over.

Stegen

oksemoerbrad-stegtStegen skal som sagt ikke have lang tid, vi satte den ind på 200 grader til at starte med, og efter 5 minutter 12 minutter, skruede vi ned for ovnen, på 170 grader. Man skal huske at gøre den slags, selv om de øvrige gæster er kommet, og man falder i god snak. (suk). Efter 30 minutter 34 minutter, kom stegen ud. Igen, selv om det er hyggeligt at småsludre med gæsterne, så husk maden!

En god steg, skal altid have lov til at stå og hvile sig i ca. 20-30 minutter.

Hasselbagte hvidløgsflute

Efter en times hævning af dejen, skulle den slåes ned, og formes. hasselbagte-hvidloegsbroedDen var nem at arbejde med, og efter ganske kort tid lå der to flutes foran mig på bordet. De skulle så stå yderligere i 30 minutter og hæve. Der stod de så mens stegen var i ovnen. Da stegen kom ud, kom flutene ind. Det ville jo passe godt, da de skulle bages i 20 minutter, og så igen yderligere i 5-7 minutter.

Hvad jeg så lige havde glemt at tage højde for, det var at de skulle stå til afkøling i godt og vel et kvarter. Så det blev ikke helt til et kvarter, men kun godt 3 minutter på altanen. Men da vi jo her i marts måned stadig har dansk vinter, så betød det at de trods alt lige nåede at køle lidt ned.

Efter 20 minutter i ovnen, kom flutene ud, og blev penslet i en gang smeltet hvidløgssmør. Så i ovnen igen, og efter et par minutter, skulle de ud igen, og de blev skåret 3/4 igennem med 3 cm’s mellemrum, og en skive cheddarost kom ned i revnerne, og endnu en pensling med hvidløgssmørret. Brug endelig rigeligt så der også kommer noget ned mellem revnerne. Du kan eventuelt dyppe osteskiverne i det smeltede smør, således at du får noget smør med ned mellem revnerne.

Sovsen

roedvinssovsAlt mens alt det andet også foregik i køkkenet, så var det jo også blevet tid til sovs. Nu var jeg travlt optaget af hvidløgsflute, og bønner men jeg fandt dog lige tid til, at lave en opbagning, hælde kødsaften fra stegen i en gryde, og lidt fløde i, og røre det sammen til en gang rødvinssovs ala mig. Så bearnaisesovsen stod min ven for, hvilket han havde ganske styr på, og han stod og piskede på livet løs i bearnaisesovsen, og sørgede for at tage den af og på varmen konstant. Grunden til at en bearnaise den kan skille, det er at den bliver for varm. Hvad han ikke lige havde tænkt over var, at jeg jo lige havde stået og lavet sovs på blusset ved siden af, så da han tog den af varmen fra sit blus, røg den bogstavligt talt fra asken til ilden, så mens han troede han havde god styr på sovsen, så skete det der bare ikke måtte ske – Den skilte. Heldigvis er der råd for det, og lidt iskoldt vand i sovsen, og så var den til at redde igen.

Middagen

Trods det, at kødet ifølge vores mening lige havde fået lidt for meget, så er sådan et stykketallerken
oksemørbrad svært at få til at smage dårligt. Kartoflerne var blevet dejligt gyldne, og en god smag af salt og krydderier. Kødet var mørt, og smagte fremragende med sin rødvinsmarinade. Baconen var gylden og sprød, og bønnerne stadig med bid i. Men det bedste var de to forskellige sovse. Nu har jeg som sagt aldrig været glad for bearnaisesovs, men denne kunne faktisk spises, og det endda med velbehag. Rødvinssovsen smagte også fremragende, og jeg var flere gang i dyb krise om hvilke sovs der nu skulle på kødet.

Vin

Som sagt er jeg vin novice, men efter hvad jeg kunne forstå på flere af de andre tilstedeværende, så vagte mit valg af vin begejstring, og bevares – Den smagte også godt, men der var ikke 130 kr’s forskel i smag og kvalitet (set fra min side af), ned til nogle af de andre.

vine1
De vine der blev serveret til maden var:

– Ripa Delle Mandorie 2011

– Le Preare Ripasso Valpolicella Classico Superiore 2010

– Campogiovanni Brunnello Di Montalcino 2007

– Amarone Della Valpolicella 2008

Dertil vand.

 

Dessert

Valget på dessert faldt på chokolade fondant, med hindbærcreme og is. Lad mig bare sige med det samme – Det smagte himmelsk!

Lej os

Sidder du nu derhjemme og tænker – De to herrer kunne vi da godt lige bruge til vores lukkede selskab, så prøv at tag fat i os – Det kunne jo være at vi sagde ja.

BON APPETITE!

Se også

Glem ikke “sovsen” til din tapas

Tapas er så meget mere end blot kød, ost og brød. Det der virkelig får …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.