Rør vand, honning og gæret sammen i en stor skål. Vær sikker på at gæret er helt opløst i blandingen.
Kom salt i, og tilsæt melet lidt af gangen mens du ælter dejen grundigt.
Tilsæt mel indtil dejen begynder at slippe siderne.
Ælt dejen grundigt i 5 minutter, dejen skal være glat og klæbrig, men ikke så klæbrig at dine fingre er klistret til i dej.
Lad dejen hæve i en time.
Slå dejen ned, og del den i to lige store potioner.
Rul dejen ud til to flutes. Når du har rullet dejen ud, kan du vride den to til tre gange. Det får den til at få et flot udseende, samtidig med at det hjælper med at holde længden på flutet.
Sæt ovnen på 200 grader.
Dæk de to flutes til, og lad dem hæve i yderligere 30 minutter, gerne på komfuret i nærheden af ovnen.
Efter 30 minutter, skruer du ned til 175 grader og sætter brødet i ovnen i 20 minutter.
I mellemtiden skærer du osten i tynde skiver, og smelter smørret.
Tag brødet ud af ovnen efter 20 minutter, og pensl brødet med det smeltede hvidløgssmør.
Sættes i ovnen igen, og bages yderligere 5-7 minutter eller indtil brødet begynder at blive gyldent.
Tag igen brødet ud af ovnen, og lad det hvile køligt i 15 minutter.
Skær ridser i brødet med ca. 2-3 centimeters afstand, ca. 3/4 gennem brødet.
Fyld revnerne med en skive ost, og pensl med hvidløgssmør.
Bages i yderligere 3-5 minutter, eller indtil osten er helt smeltet.