Mad fra Porto

Jeg elsker at rejse og jeg elsker at lave mad. Hver gang jeg besøger et nyt sted, prøver jeg også at få mulighed for at lave mad, med nogle af de lokale råvare. Jeg kan godt lide at prøve mig frem, og høre på hvad de lokale siger med hensyn til mad og råvare. Jeg suger alt hvad jeg kan til mig, fra de lokale, når snakken falder på madlavning. Og i tidernes løb har jeg virkelig fået nogle oplevelser, både gode og mindre gode, heldigvis har der været en stor overvægt af de gode oplevelser.

Hvis jeg opholder mig det samme sted i længere tid, så undersøger jeg også, om det er muligt at tilmelde sig nogle lokale madlavningskursuser, jeg har f.eks fået et indonesisk madlavningskursus. Det får man også nogle sjove oplevelser ud af, når man møder op til et kursus og alle de andre deltagere er indfødte, som i nogle tilfælde ikke forstår så mange andre sprog end deres eget. Jeg har prøvet at lære en lokalret fra Vietnam, kun ved brug af tegnsprog. Det kan give nogle sjove misforståelser, og kan være en god måde at lære folk at kende, især hvis man, som sagt, skal være der i længere tid, og gerne vil have nogen at snakke med. Og man får jo en masse brugbare informationer om madlavning og råvare, fra lige netop det sted hvor du opholder dig.

En ting jeg dog har lagt mærke til, mange af de steder som jeg besøger er at, de ikke har de samme moderne hjælpemidler, som vi har derhjemme. Det er noget jeg virkelig savner, jeg er vant til at have alverdens køkkenmaskiner omkring mig i mit køkken, alle er købt igennem denne side madmaskiner.dk Hvis de sendte til udlandet, ville jeg nok bestille en masse derfra, bare for at kunne vise dem, hvor meget nemmere det kan gøres. Så det er nok meget godt at de ikke gør det, da det kunne blive en dyr fornøjelse.

Lige i øjeblikket befinder jeg mig i Portugal, og har planlagt at blive her i minimum 1 år. Jeg har fundet en rigtig dejlig lejlighed, som ligger ned til vandet og ca. 25 km fra Lissabon centrum. Jeg er stort set lige ankommet, og er allerede faldet i snak med flere hernede. Folk virker utrolig venlige, og meget hjælpsomme. F.eks har jeg allerede været på sightseeing tur 2 gange med indfødte, som bor i samme lejlighedskompleks, og jeg har ikke engang været her en uge endnu.

Pedro, som en af dem hedder, har også kørt mig ud for at handle lidt, og kørt mig til Estadio Da Luz, som er Benficas hjemmebane, hvor jeg havde bestilt billet til en kamp i deres liga, bare for at opleve det. Dog er Pedro fan af deres rivaler, Sporting Lisbon, så han var ikke glad for at det var Benficas kamp jeg havde bestilt billet til, men gav mig alligevel et lift dertil, både frem og tilbage, og fulgte mig helt hen til indgangen på stadionet. Dagen før kampen, havde han også inviterede mig på middag, hans kone var ikke hjemme, så han skulle spise med sin mor i stedet for. Vi fik en lækker ret, som bestod af:

• 400 g. frisk fanget rejer
• 2 tsk chili
• 2 fed hvidløg snittet i tern
• 3 dl olie.

Alt var blevet blandet sammen og stegt på en pande, til det var gyldent. Ved siden af det, blev der serveret ris og en masse forskellige grøntsager, som også altsammen var blevet stegt på en pande. Det sagde Pedro, var en hurtig og meget normal ret, for dem at spise på en hverdag, og det smagte faktisk rigtig godt. Jeg tror at de friske rejer betød ret meget, fordi det er jo ikke en ret, som jeg ikke allerede har prøvet at lave, måske bare i andre afskygninger, men i bund og grund det samme.

Jeg må indrømme at jeg blev virkelig overrasket over hvor meget smag der var i det. Det viser bare hvor meget det betyder, at man bruger friske og gode råvare. Der er altså en verden til forskel på, om du bruger frosne rejer nede fra Føtex eller friske rejer som er blevet fanget samme dag. Og det samme gælder for grøntsager, der er stor forskel på om de er blevet sprøjtet og har ligget i supermarkedet et par dage, eller om de stort set lige er blevet plukket, og ikke har fået noget af det grimme efterbehandling, som kan være med til at dæmpe deres smag.

Vi har allerede aftalt at næste gang så inviterer jeg, og laver en ret fra Danmark. Jeg glæder mig til at høre hvad de synes om det, jeg har dog ikke helt besluttet mig, for hvilken ret det skal være endnu, men det gør jeg snart. Pedro har også lovet mig, at han vil vise nogle af deres bedste retter hernede fra, og fortælle mig hvor jeg får fat i de bedste og mest friske råvare. Jeg kan dårlig vente på det, og glæder mig til at opleve deres madkultur. Hvis den er bare halvt så god som de er til at hjælpe og få mig til at føle mig velkommen, så har jeg virkelig noget at se frem til.