Min-sovs.dk Find opskrifter på persillesovs, brun sovs, karrysovs, tomatsovs, retter med sovs, julemad, desserter, dessert sovse og meget andet
Krydderier og krydderurter en fantastisk ting, og brugt rigtigt kan de give selv den mest tarvelige pastaret nyt liv. Her har vi samlet en liste over nogle af de mest gængse krydderier og krydderurter som du kan bruge i forskellige opskrifter.
Opbevaring af krydderier
Husk at opbevar dine krydderier tørt, og mørkt. Dette er med til at sikre at de beholder smagen længere, og hvis de for eksempel vis står hen over emhætten, så kan de nemmere trække fugt, og dermed også bakterier. Der er typisk ingen udløbsdato på korrekt opbevarede krydderier, men de kan miste smagen hen over tid. Du bør desuden smide dine pulveriserede krydderier ud, som karry, paprika, peber, mel, vanilije og lignende hvis de er begyndt at klumpe. Det betyder at de har optaget en del fugt, og dermed skabt gode vækstbetingelser for bakterier.
Brug af krydderierne/krydderurterne
Basilikum – Fås både frisk og i tørret form. Bruges traditionelt i middelhavskøkkenet, især kendt fra den italienske pesto sovs. Men kan også bruges med success i salater, og som krydderurt på kød og fisk.
Cayennepeber – Meget skarp smag, og skal anvendes med forsigtighed, da den godt nok kan give en ret meget mere smag og bid, men for meget cayennepeber kan også ødelægge en ret. Fås både som hele frugter, og som i stødt pulver form. Har du kommet for meget cayennepeber i maden, kan den nogle gange reddes.
Chili – Meget skarp smag, og skal anvendes med forsigtighed, da den godt nok kan give en ret meget mere smag og bid, men for meget chili kan også ødelægge en ret. Fås både som hele frugter, og som i stødt pulver form. De hele friske frugter bruges ofte til syltning. Hvis du ønsker en mere mild chili, så kan du fjerne frøene inde i frugten, da de er det mest stærke. Har du kommet for meget chili i maden, kan den nogle gange reddes.
Dild – Stort set det hele fra planten kan anvendes, blade, blomster og frø. De friske blade anvendes ofte i kryddersmør og salater eller som sammen med kogte kartfoler. Dild taber meget smag hvis den koges, derfor bør du ikke koge dilden sammen med maden, hvis der skal dild i en ret.
Enebær – Bitter smag, kan bruges til vildtretter, and, sildemarinader, flæskesteg og diverse sammenkogte retter.
Estragon – det er bladene og de unge skud der anvendes, og de har en meget dominerende smag. Bearnaissesovs får sin karakteriskte smag fra estragonen, men den kan også anvendes til kryddereddiker til brug for bla salater. Stilkene fra estragonen har en mere skarp smag.
Hvidløg – har en meget skarp og gennemtrængende lugt og smag, og er enten noget man elsker eller hader. Man kan også sylte dem hele, hvor noget af den skarpe smag og luft forsvinder og giver en mere mild smag. Hvidløg bliver typisk brugt i pastaretter, kød, dressinger og meget andet.
Ingefær – Det er roden af planten som man bruger, det indvendige af roden, som er det man bruger, har en svag gul/grøn farve. Den indeholder olier som dufter svagt af citron. Findes både som hele rod frugter, og som tørret krydderi. Både hele og i stødt form. Bruges i kager, desserter og meget orientalsk inspireret mad.
Kanel – Alene duften af kanel får mange til at tænke på julen. Der er nogle der siger, at kanel med varm mælk afhjælper en forkølelse. Bruges som “topping” til en del grødformer, blandt andet risengrøden i julen. Men bruges også i kager, gløgg og diverse orientalsk inspirede retter.
Kardemomme – Velduftende og velsmagende krydderi i familie med ingefær anvendes i sødt bagværk og gærbrød. Bruges især i indiske retter, karry retter, og nogle bruger det i deres kaffe.
Karry – findes i mange former, almindelig gul karry, grøn karry og rød karry. Det er ikke et normalt krydderi som sådan, men et blandingskrydderi bestående af mange krydderier, her iblandt kardemomme, sennep, fennikel, cayennepeber, koriander, ingefær og mange flere. Bruges meget i flere orientalske retter, og går godt i blandt andet kødretter, supper, dressinger mm.
Karse – Bruges som topping på smørrebrød. En æggemad med karse er noget de fleste kender. Kan ikke bruges i varme retter, da den mister smagen ved opvarmning.
Koriander – Kendt som den kinesiske persille, og er god i eksotiske retter. Kan bruges som drys på blandet andet fisk og fjernkræ.
Laurbærblade – Kendt som den kinesiske persille, og er god i eksotiske retter. Kan bruges som drys på blandet andet fisk og fjernkræ.
Muskatnød – er som navnet antyder en nød. Den kan holde smagen rigtigt længe, og fås både som en hel nød, og i stødt pulver. Muskatnød bruges blandt andet i mange hvide sovser og ostesovser til at give ekstra smag.
Oregano- mere stærk i smagen end mange andre krydderurter, så derfor fordres til større forsigtighed når man bruger den. Bruges blandt andet i tomatretter, pastaretter, pizza, supper og sammenkogte retter. Se vores retter med Oregano her.
Paprika – I familie med både cayennepeber og chili, men dog mere afdæmpet i smagen. Man må helst ikke svitse paprika, med skal kommes i retten efter bruningen af kød eller grøntsagerne. Bruges i sammenkogte retter, og i sovser.
Peberrod – bruges bedst i frisk revet form. Hvis den får lov til at stå for længe, så mister den smagen. Til gengæld kan den helt friske peberrod være meget skarp i smagen. Smagen dæmpes af opvarmning. Velegnet til for eksempel sovser, salat eller pynt.
Persille – Krydderurt med meget rund smag. Anvendes som regel i kødretter, fiskeretter og som drys på mange ting, som for eksempel kartofler.
Purløg – ligner meget en tyk form for græs, men er meget mild og rund i smagen. Anvendes gerne som drys til kartofler, salater, og smørrebrød eller som topping på en god æggekage.
Rosmarin – giver en sødlig bitter smag. Den er meget gennemtrængende i smagen, og bør kun anvendes i små mængder hvis det er friskt. Ved tørring ændres smages dog lidt, så den bliver mindre bitter.
Safran – Verdens dyreste krydderi. Safran er højrødt, men når det kommer i maden, bliver farven dyb gul. Anvendes gerne til risretter, fiskesupper, desserter, paella og til farvning af konfekt.
